|
Rejseomkostningerne skal være korrekte, når de
bogføres i vores økonomisystem. Det er mit ansvar at
gå bag om tallene i rejseafregningerne, og sikre at
alt er i orden – og at jeg modtager alle
rejseafregninger.
Forhåndskontrol minimerer fejl fra starten
I dag bruger jeg langt mindre tid på at følge op på
trivielle udfyldningsfejl i det materiale, jeg
modtager fra de rejsende. Det skyldes, at Travel-X
et langt stykke ad vejen selv tjekker, at de
rejsende har udfyldt tingene rigtigt, når de
indtaster deres rejseudgifter. Systemet konterer
nemlig automatisk rejseomkostningerne efter nogle
ganske bestemte retningslinjer, som jeg selv har sat
op. Disse retningslinjer styrer hvilke
dimensionskombinationer, der er tilladte i
forbindelse med konteringen. Desuden sørger systemet
også for at deltagere i forbindelse med
repræsentationsudgifter bliver registrerede. Denne
forhåndskontrol er god at have, for det frigiver
tid, som jeg kan bruge på andre opgaver.
Effektiv kontrol med mindre indsats
Min udfordring er at tjekke alt for fejl og mangler.
Det er lidt af en opgave, når man modtager bunker af
bilag i forbindelse med hver medarbejderrejse.
Heldigvis er det blevet meget lettere at krydstjekke
de fysiske bilag ved hjælp af Travel-X. Jeg har
nemlig alle bilagsposterne i elektronisk form på en
oversigt, som er udarbejdet af den rejsende selv.
Disse informationer er strukturerede og korrekte. Og
jeg er aldrig i tvivl om at den ansvarlige chef har
haft øjnene på tallene. Endelig kan jeg altid se,
hvilke rejseafregninger, jeg mangler at få
kontrolleret. Så i dag kan jeg koncentrere mig mere
om at tjekke bilagene og sikre, at alle nødvendige
oplysninger er der – og at de er placeret på de
rigtige omkostningstyper.
Automatiske rykkerprocedurer gør arbejdet for mig
Jeg er meget begejstret for Travel-X´s automatiske
rykkerprocedurer. Systemet sender automatisk
meddelelser ud, der sikrer, at de rejsende får
indleveret deres rejseafregninger. Den automatiske
rykker er min garanti for, at de rejsende gøres
opmærksom på, at de skal aflevere deres afregning –
uden at jeg behøver bruge tid på at maile, ringe
eller på anden måde følge op gentagne gange. Det er
virkelig befriende at jeg ikke længere skal bruge så
meget krudt på rykkere i hverdagen! Så nu får jeg
kradset alle rejseafregningerne ind til tiden – selv
om mine kolleger altid har tusind andre ting at se
til, når de kommer tilbage fra en rejse.
|